Tøsedrengene i DR TV-byens Studie 3 i 1982 – fra venstre:
Anne Dorte Michelsen, Henrik Stanley, Michael Bruun, Klaus Kjellerup, Jan Sivertsen, Maria Bramsen og Aage Hagen.

TØSEDRENGENE var en dansk popgruppe, der gjorde sig bemærket på den danske musikscene i årene 1979-1985. Som det første danske band tog de fat i reggaemusikken og kombinerede den med danske tekster. Gruppen nåede at få udgivet i alt seks albums med et samlet salg på over 1 million eksemplarer. Blandt Tøsedrengens største hits kan nævnes: “Sig du ka’ li’ mig”, “Indianer”, “Vi var engang så tæt”, “Ud under åben himmel”, “Så gik der tid med det” og “Drop dine løgne”.

Tøsedrengene blev stiftet af barndomsvennerne Klaus Kjellerup og Henrik Stanley i 1978 – deres ide med bandet var at spille reggae på dansk.

Det officielle pressefoto fra debutalbummet, “Det går fremad” fra 1979, viser de oprindelige medlemmer af bandet (fra venstre): Aage Hagen, Jan Sivertsen, Klaus Kjellerup, Michael Bruun og Henrik Stanley Møller.

Det var dog først, da der kom piger med i orkesteret, at der kom skred i karrieren. Dette skete kort efter indspilningen af gruppens andet album i 1981, “Tiden står stille“ – albummet indeholdt bl.a. hittet “Sig du ka’ li’ mig”, hvor Anne Dorte Michelsen var med som gæstesanger i duet med Henrik Stanley. Bandet blev først udvidet med Anne Dorte Michelsen og Gitte Naur – og ved årsskiftet 1981-82 blev Gitte Naur erstattet af Maria Bramsen.

Gennembrudshittet “Sig du ka’ li’ mig”, som er skrevet af Klaus Kjellerup og Anne Dorte Michelsen, er et typisk eksempel på, hvordan Tøsedrengene ramte publikum: Med enkle, stærke omkvæd tilsat energiske reggae-rytmer og danske kærlighedstekster med mening. Dette var noget nyt i 1979, hvor danske musiktekster (med få undtagelser) bestod af “sjove” tekster, politiske tekster eller engelske tekster.

Succesen blev for alvor slået fast med LP-pladerne “Tøsedrengene 3” i 1982 og året efter “Alle vore håb”, som også udkom på CD – den første musik-CD i Danmark. Samtidig turnerede Tøsedrengene landet rundt til udsolgte koncerthuse og sportshaller.

De mest markante gruppemedlemmer var komponisterne Michael Bruun og Klaus Kjellerup, der leverede hit på hit i perioden 1981-1985, samt sangerinden og tekstforfatteren Anne Dorte Michelsen, hvis tekster og høje klangfulde stemme gav orkesterets fremtoning et på én gang ærligt og uskyldigt præg.

Men herudover var der i Tøsedrengene en stærk samling musikere og sangere, som hver især bidrog med deres specielle evner og personligheder til at fuldende billedet at et velfungerende kollektiv, hvor der samtidig var plads til alle:

Henrik Stanley, som både var sangskriver og vokalist, udviklede i løbet af de første plader sin helt personlige reggae-stil på keyboards – Maria Bramsen, der kom med i orkesteret som ganske ung, udviklede sig hurtigt til en markant og medfortolkende sanger – Aage Hagen bidrog med en mere jazzet og sofistikeret tone – og i Jan Sivertsen havde Tøsedrengene formentlig landets dygtigste rytmiske trommeslager. Endvidere havde Tøsedrengene et multimusikalsk talent med en helt personlig bas-stil i Klaus Kjellerup – og i Michael Bruun en særdeles kompetent producer og tekniker, som stod for raffineringen af Tøsedrengenes gode lyd. Der manglede ikke talent i Tøsedrengene.

En knap så kendt årsag til Tøsedrengenes succes var det, der internt blev kaldt for “Grundbåndsfabrikken” – den bestod af de tre bandmedlemmer, der indspillede grundbåndene i studiet: Klaus Kjellerup på bas, Henrik Stanley på reggae-keyboards og Jan Sivertsen som rytmisk indpisker på trommerne. Mellem disse tre musikere udvikledes i løbet af de første plader en rytmisk forståelse og et fælles drive, der lagde grunden til orkesterets mest overbevisende hits. Grundbåndsfabrikken var en garant for musikkens energi og rytmiske originalitet.

Der var med andre ord mange markante personligheder i Tøsedrengene, men ingen egentlig leder. Som tiden gik, blev det imidlertid et problem at blive enige. “For mange kokke fordærvede Tøsedrengene,” skrev Ekstra Bladet mange år senere. Dette førte i efteråret 1983 til Klaus Kjellerups (frivillige) farvel til gruppen. Tøsedrengenes status var dengang så stor, at da dette brud slap ud til pressen, kom det på forsiden af landets aviser og blev citeret i middagsradioavisen.

De øvrige Tøsedrenge fortsatte imidlertid, først med Rene Szczyrbak og senere med Lars Danielsson til afløsning for Klaus Kjellerup. Bandet lavede yderligere to albums, hvoraf det første af dem, “Tiden er klog“, der bl.a. indeholdt sangen “Indianer”, satte salgsrekord. Gruppen opløstes i slutningen af 1985 kort efter udsendelsen af det sidste Tøsedrenge-album, “I sikre hænder“, som ikke kunne leve op til forgængeren, i hvert fald ikke i salgsmæssig forstand.

Efter opløsningen i 1985 fortsatte medlemmerne på den danske musikscene i flere sammenhænge, blandt andet i The Lejrbåls, Lis Sørensen og Ray-Dee-Ohh. Anne Dorte Michelsen fortsatte solo og senere i gruppen Venter på far. Klaus Kjellerup fortsatte også solo og startede senere Danser med Drenge, hvor også Henrik Stanley er med.

Både Anne Dorte Michelsen og Danser med Drenge har gennem årene jævnligt optrådt med enkelte sange fra Tøsedrengenes repertoire, og senest har gruppens to sangerinder Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen samlet et nyt orkester, der spiller koncerter udelukkende med Tøsedrengenes sange.