Stjernen er indeni dig

Musik: Klaus Kjellerup, Tekst: Anne Dorte Michelsen
Sang: Anne Dorte

Jeg kan se på dig at du er kørt ned
tøvende taler du men er et helt andet sted
Alle drømmene er væk ingenting at gi’
og du spø’r mig hvad du skal jeg kan bare sig’

At din stjerne er indeni dig
den kan lyse og vise dig vej

Vi kan synge sange sammen endnu (heldigvis og)
vi har stadig hænder som vi kan bruge
lyt til vinden mærk dens kraft se på solens glød
og de venner du har haft husk hvad de betød

Og at stjernen er indeni dig
den kan lyse og vise dig vej

Se på verden alt kan sættes til salg (si’r du)
men vi ved jo alle godt at vi har et valg
Nogen mennesker tør gi’ uden selv at ta’
det skal findes i dig selv svaret du vil ha’

For din stjerne er indeni dig
den kan lyse og vise dig vej