Stjernen er indeni dig

Musik: Klaus Kjellerup – tekst: Anne Dorte Michelsen

Jeg kan se på dig, at du er kørt ned
tøvende
taler du, men er et helt andet sted

Alle drømmene er væk
ingenting at gi’
og du spø’r mig, hvad du skal
jeg kan bare sige

At din stjerne er indeni dig
den kan lyse og vise dig vej
ja, din stjerne er indeni dig
den kan lyse og vise dig vej

Vi kan synge sange sammen endnu
heldigvis og
vi har stadig hænder, som vi kan bruge

Lyt til vinden, mærk dens kraft
se på solens glød
og de venner du har haft
husk, hvad de betød

Og at stjernen er indeni dig
den kan lyse og vise dig vej
ja din, stjerne er indeni dig
den kan lyse og vise dig vej …

Se på verden, alt kan sættes til salg
siger du, men vi
ved jo alle godt, at vi har et valg

Nogen mennesker tør gi’
uden selv at ta’
det skal findes i dig selv
svaret du vil ha’

For din stjerne er indeni dig
den kan lyse og vise dig vej
ja, din stjerne er indeni dig
den kan lyse og vise dig vej

Du skal bare se den
du skal bare se se den
for din stjerne er indeni dig

==========================

  • Anne Dorte Michelsen: lead vokal
  • Maria Bramsen: kor
  • Stanley Møller: el-piano og kor
  • Klaus Kjellerup: bas og kor
  • Michael Bruun: el-guitar
  • Aage Hagen: synths
  • Jan Sivertsen: trommer

– fra “Alle vore håb”, 1983