TØSEDRENGENE 3

37430f2Tøsedrengene 3 – som titlen antyder, var dette Tøsedrengene’s tredie album. Det blev udsendt i marts 1982, og var det første album med Tøsedrengenes ‘rigtige’ besætning: To sangerinder i front og fem musikere bagved til håndtering af instrumenterne.

En besætning, som blev kopieret af flere andre orkestre i 1980’erne.

Efter Tøsedrengene’s succes med hittet ‘Sig du ka’ li’ mig’ fra det 2. album, Tiden står stille’,  var der enighed i orkesteret om at optage de to korsangerinder, Anne Dorte Michelsen & Gitte Naur som forsangere i bandet i stedet for Stanley & Klaus Kjellerup. Gitte Naur forlod imidlertid orkesteret kort før indspilningerne af det 3. album, og den dengang kun 18-årige Maria Bramsen trådte ind som erstatning efter en audition.

Der blev endvidere aftalt en arbejdsfordeling i orkesteret, sådan at Anne Dorte Michelsen blev fast tekstforfatter, mens kompositionen af melodierne blev varetaget af Henrik Stanley, Klaus Kjellerup, Michael Bruun og Aage Hagen.

Pladen var Tøsedrengene’s første helstøbte album: Bandet havde nu sin helt egen unikke stil, både musikalsk, tekstmæssigt og i designeren Peter Ravn’s karakteristiske cover-grafik. Albummet blev Tøsedrengene’s afgørende trin mod toppen, og det blev det første Tøsedrenge-album, der nåede guldplade status, dvs. over 50.000 solgte eksemplarer.

Albummets 11 sange blev indspillet og mixet i løbet af fem uger i en euforisk og energisk kollektiv stemning, som rammer lytteren allerede fra Jan Sivertsen’s første aggressive trommeslag på albummets første sang,  ‘Hør på mig’. I studiet regerede ‘Grundbåndsfabrikken’, bestående af Sivertsen, Kjellerup & Stanley, der sammen havde udviklet Tøsedrengene’s særlige måde at spille reggae på.

Publikums foretrukne hits på albummet var balladen, ‘Ud under åben himmel’ og reggaenummeret, ‘Et lysår – en stjerne’. Ialt er hele ni af albummets 11 tracks med på 2014-opsamlingen, ‘Sig du ka’ li’ mig’:

‘Ud under åben himmel’, ‘Et lysår – en stjerne’, ‘Hør på mig’, ‘Sige nej’, ‘Kør på’, ‘Spilder tiden’, ‘På en lørdag’, ‘Det samme hvergang’ og Klaus Kjellerup’s melankolske ballade, ‘Aldrig forbi’.

Pladen er udgivet af Tøsedrengene’s faste pladeselskab, Polygram, og blev optaget og mixet ved årskiftet 1981-82 i bandets faste studie, Werner Studio.

Trackliste:
Hør på mig
Sige nej
Kør på
Ud under åben himmel
Spilder tiden
Det samme hvergang
Aldrig mere os
På en lørdag
Et lysår – en stjerne
Du har mig
Aldrig forbi

Credits:
Maria Bramsen: vokal, kor
Anne Dorte Michelsen: vokal, kor
Henrik Stanley Møller: vokal, kor, el-piano
Klaus Kjellerup: vokal, kor, bas, guitar på ‘Spilder tiden’ & ‘Aldrig mere os’, guitar i slutningen af ‘Ud under åben himmel’, flygel og guitar på ‘Aldrig forbi’
Michael Bruun: guitar, bas på ‘Aldrig mere os’
Aage Hagen: flygel & synths
Jan Sivertsen: trommer

Tak til:
Klavs Bo Larsen for percussion
Kate Lange for sækkepiber
Flemming Schlundt
Sten ‘Rullefar’ Jensen , Frank Georg Paulsen og Mikael Højris for rul, lys og lyd

Cover: Peter Ravn
Forsidefoto: David Hurn

Produceret af Tøsedrengene for Great Dane Music
Optaget og mixet i Werner Studio dec. 81 og jan. 82
Teknik: Michael Bruun – assistent: Jørgen Knub

Skriv en kommentar